Rebets muligheder

Hver gang vi er ude og vise Shibari frem, bliver jeg stillet spørgsmålet; ”hvad gør rebene godt for?”.

Jeg sætter stor pris på nysgerrighed. Nogen spørger lidt tvivlende, usikre på om det er okay man spørger. Men jeg vil hellere have at folk er nysgerrige og spørger, end at man dømmer uden at forsøge og forstå. Jeg tror på at den eneste måde man kan lære noget på, det er ved at være nysgerrig.

I min optik er der tre ting som jeg plejer at fremhæve;

 Meditative/terapeutiske reb:

Der hvor bindingerne er tilpas hårde, til at man kan arbejde i dem. Men samtidig holde det ud og sessionen kan vare i længere tid. Der hvor man kan finde ro og bare være til stede. Nogle har oplevet at de kan mærke deres krop og derfor kan bearbejde tidligere traumer. Nogle oplever en frigivelse af følelser og begynder måske at græde.

Smertens reb:

Der hvor man presses til grænsen. Der hvor samspillet mellem bunny og rigger går over i en sadistisk og masochistisk leg. En session med smerte varer ofte kortere tid. Kroppen arbejder hårdt og som bunny har man ofte ikke overskud til andet end at fokusere på tiden her og nu. Smerte er individuelt, så hvad der for nogen er fantastisk, kan for andre være tortur. Så det er altid vigtigt at huske på at man ikke kan sammenligne sig selv med andre bunny’er.

Erotiske reb

At bruge rebene til fiksering, leder naturligvis tankerne hen til det erotiske. Hvilket for nogle er hovedfokus, men langt fra er det gældende for alle.

Generelt oplever jeg, at der kommer flere som bruger rebene som motion. Det er hårdt arbejde og være i rebene, man skal som bunny arbejde med og være aktiv deltagende. Der er også en del der bruger det for den mentale ro det giver dem. Det kan være nogle har diagnoser, hvor rebene giver dem ro eller at de har brug for at afgive kontrollen fuldstændig og bare være til lige i øjeblikket.

Uanset hvad man bruger rebene til, så er det fantastisk at der ikke er noget rigtigt og forkert. At man kan følge sin egen vej og finde ud af hvad man personligt har brug for at få ud af en rebsession. Her kommer forventningsafstemning ind i billedet. Der kommer et blogindlæg om dette emne senere. Så nyd rebene og nyd hinanden.

–         Janni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait